| |
 |
|
Fra den 15. september udkæmpes der et hårdt og vildt slag: Slaget mellem byer om retten til en plads på brættet af den nye version af Monopoly, MONOPOLY Her & Nu - Danmark.
Fra den 15. september udkæmpes der et hårdt og vildt slag: Slaget mellem byer om retten til en plads på brættet af den nye version af Monopoly, MONOPOLY Her & Nu - Danmark. Over hele landet vil små og store byer kæmpe intenst for at få nok stemmer til at blive inkluderet på den ultimative liste over danske steder. Hvilken by får den dyreste og mest eksklusive placering på brættet? København, Århus eller måske Horsens? Ingen kender svaret før afstemningen er forbi. Så stem på www.monopoly.dk frem til den 1. november. Traditionelt set er danskerne vældig stolte over deres hjemegn, og når skaberen af Monopoly, legetøjs- og spilproducenten Hasbro, lancerer den nye nationale version af Monopoly, er der lagt op til en nation i splittelse. I stedet for de traditionelle 22 vejnavne vil brættet i det nye Monopoly bestå af de byer, som kan formå at høste flest stemmer. Derfor kan det lige så vel blive de traditionelt patriotiske indbyggere i Rønne, der opnår en af topplaceringerne som eksempelvis Aalborg. Derfor: benyt denne gyldne mulighed for at vise resten af landet, at din by virkelig er en af Danmarks vigtigste byer. Hasbro har på forhånd udvalgt 40 byer, som alle er listet på www.monopoly.dk. Det er dog kun de 22 byer, der får flest stemmer, som ender på brættet. Byer, der ikke er med i udvalget, kan nomineres som jokerbyer og kan, med nok lokalpatriotisme og opbakning, ende med at få den mest prominente placering. Hasbro har bedt befolkningen om hjælp til at kåre de vinderbyer, som får den eksklusive ret at indtræde på brættet – og dermed også opnår håneret over de byer, der ikke kom med. ”Vi mente ikke, at vi selv kunne stå med ansvaret for at udvælge de 22 vigtigste byer i Danmark,” siger Hanne Friis Olsen, Senior Brand Manager fra Hasbro. ”Og så var det naturligt at bede de mange danskere, der skal spille dette nye Monopoly, om hjælp til at udvælge byerne. Det gør også udvælgelsen af byerne sjovere. Nu kommer det til at handle om lokal entusiasme i stedet for f.eks. om størrelse eller indbyggerantal. De 22 vinderbyer bliver arrangeret på Monopoly-brættet alt efter, hvor mange stemmer de har opnået. Jo flere stemmer, jo bedre en placering på brættet. Så dette er en opfordring til alle danskere om at se at komme ud af fjerene og stemme for at sikre deres by en retmæssig placering på det nye Monopoly Her & Nu - Danmark. På Monopoly-hjemmesiden kan man downloade plakater, som kan hænges op i sportsklubber, på skoler, barer, kontorer eller hvor man nu ønsker at opfordre sine medborgeretil at stemme. Fakta om Monopoly - I Danmark forveksles Monopoly ofte med Matador, som er en dansk kopi af det originale Monopoly, opfundet af Charles B. Darrow i USA tilbage i 1935.
- Hasbro har med stor succes lanceret adskillige specialudgaver af Monopoly: Monopoly Her & Nu, Monopoly Disney og Monopoly Spiderman.
For yderligere informationHanne Friis Olsen, Senior Brand Manager, Hasbro Nordic, tlf.: 43 27 01 11, mail: hanne.friis.olsen@hasbro.dk Cecilia Rasmussen, Hill & Knowlton, tlf.: 33 13 14 33, mb.: 27 14 57 76 mail: cecilia.rasmussen@hillandknowlton.com |
|